Mejlbyvej 667, Mejlby, 8530 Hjortshøj

3 Plans murermestervilla

Beskrivelse
Sælger har nænsomt løbende renoveret ejendommen, som i dag fremtræder som god familie bolig med en god og funktionel rumfordeling. Huset er delvist omfuget, udskiftet vinduer, udgravet kælder så der er god ståhøjde m.m. Her er pudsede vægge med filt på både loft og vægge.

Indretning
Stueplan er ligeledes totalt ombygget og indeholder rummelig entre med trappe til 1. salen og gæstetoilet. Dejlig opholdsstue adskilt til spisestue med småsprosset glasskydedør. Spisestuen er i åben forbindelse med rummeligt køkken med en lille spiseplads og med trappe adgang til underetagen.
På 1. salen er der god repos med garderobeplads, dejligt soveværelse og stort værelse der oprindeligt har været opdelt i 2 værelser.(Kan nemt adskilles igen).
Underetagen er indrettet med stor fordelergang/disponibelt rum. Bryggers med vaske/varmeinstallationer. Dejligt kar/brusebadeværelse. Stort værelse (ikke godkendt til beboelse) Gulvvarme i kælder. Fra underetagen er der adgang til stor garage og derfra udgang i jordniveau til den skønneste lukkede have med solpladser, frugttræer og dejlig beplantning .

Området
I Mejlby, midt mellem Århus og Randers med ca. 20 min. kørsel til hver af disse byer, ligger denne 3-plans villa placeret. Her er bybus til Århus, dagligvarebutik og forsamlingshus lige i nærheden og skolesti til nabobyen Hårup, skole og integreret institution i Hårup, Desuden dagplejer i både Hårup og Mejlby. Mejlby er i dag vokset sammen med Hårup.