Tinghøjvej 92, 8541 Skødstrup

SKØN EJENDOM MED 4,5 HA JORD

Skøn ejendom med 4,5 ha jord, som er udleje for et år af gangen og som bliver dyrket økologisk.

Ejendommen:
Består af en bolig i 2 plan samt et stort værksted, der er opvarmet. Ejendommen opvarmes ved jordvarme. I værkstedet som er opvarmet ved oliefyr, er der bad og kontor. Til værkstedet medfølger et udsugningsanlæg. Ejendommen er omkranset af en rigtig skøn have med frugttræer, bede, lysthus, et par søer, grantræer og alt hvad man kan ønske sig ved et liv på landet.

Indretning
Entre. Bryggers med varmeinstallationer. Stort brusebadeværelse med beige fliser. Dejligt elementkøkken (Multiform) med god spiseplads.Spisestue med udgang til udestue (udestue ikke registreret på BBR). Opholdsstue med flot brændeovn. Her er rigtig flotte trægulve i stuerne. Her er gulvvarme i køkken, bad og mellemgang. På 1. salen er der repos, 2 gode værelser samt et stort soveværelse med udgang til svalegang med flot syn udover haven.
Stort værksted med varme. Her er mulighed for meget forskellig håndværkmæssig udfoldelse. Nuværende ejer har autoværksted, men mulighederne her er mange.

Området
Naturskønne omgivelser tæt ved Skødstrup og Hjortshøj med skole, børnepasning, handlemuligheder og både bus- og nærbane til Århus samt rigtig gode tilkørselsforhold til motorvej.