Segaltvej 31, Løgten, 8541 Skødstrup

Velholdt 1-plans rækkevilla

Meget velholdt 1-plans rækkevilla med dejlig beliggenhed ca. 15 min. kørsel fra Århus.

Området
Naturskønne omgivelser med skov og strand i nærheden. Området har gennemgået en stor udvikling gennem en årrække, og Skødstrup/Løgten har både bus- og togforbindelse til Århus - snart også nærbane, gode handlemuligheder med flere forskellige butikker, skole-/ børnepasning og idrætsklub, hvor der tilbydes et bredt udvalg af forskellige sportsgrene.

Boligen
Fantastisk udnyttelse af de værende m2 uden nogen spildplads.
Tagbelægning skiftet i 2017.
Gode fællesfaciliteter med opbevaringsrum, cykelrum, vaske-/tørrerum samt fællesrum og et stort grønt område.

Indretning
Indeholder: Entré, flot lyst køkken og dejligt brusebadeværelse med ovenlysvindue fra 2017. Desuden soveværelse, stort værelse og skøn stue med vinduesparti fra 2014 og med udgang til lille have.

En rigtig god startbolig for den unge familie men også meget velegnet for den lidt ældre generation.