Trojavej 19, Hårup, 8530 Hjortshøj

Særdeles dejlig villa

Flot 2-plans villa beliggende i dejligt område ca. 20 min. kørsel fra Århus og Randers.

Huset
Boligen er meget velholdt og moderniseret med bl.a. 3-lags energi vinduer i træ/alu fra 2012 og flot Vordingborg Plus køkken fra 2008. Badeværelset i underetagen er fra 2010. Her er håndfri amaturer i badeværelser og i køkkenet. Kodelås på hoveddør og skumrings-/bevægelsessensor på udendørs lys.
Skøn lukket have med gode solterrasser og carport foran huset fra 2007.
Sælger oplyser, at der er Waoo/Fibia højhastighedsfibernet i huset med mulighed for tv via fibernet.

Indretning
Indeholder i stueplan: Entré med åben adgang til underetagen og flot køkken/alrum med stor ø og i åben forbindelse med stue med brændeovn. Der er gibslofter, flotte Marmoleum Click gulve og klinker med gulvvarme i køkken/alrum og stue. Desuden dejligt stort badeværelse med kar og brus og med gulvvarme, soveværelse med skabsvæg og 2 værelser.
Rigtig god kælder - delvis godkendt til bolig - med vaskerum, stort disponibelt rum - bruges som atelier - og garage der nu er et lukket rum. Badeværelse med gulvvarme, 2 værelser og lille påklædningsrum.

Området
God beliggenhed på lukket villavej med godt naboskab og med 5 min. gang til skole med sportshal og børnehave/vuggestue. Flere dagplejere i området. Bybusser til Århus lige i nærheden og handlemuligheder i nabobyen Mejlby, der næsten er sammenvokset med Hårup og forbundet via stisystem. Gode tilkørselsforhold til motorvej. Mulighed for deltagelse i mange lokale aktiviteter hvis man ønsker det.