Hulvejen 16, Skader, 8543 Hornslet

Eget hus til under 1 million i naturskønne omgivelser

Drømmer du om eget hus, og er du parat til at flytte 1/2 times kørsel uden for Århus i naturskønne omgivelser, har du her muligheden for et gøre et godt køb!

3-plans villa beliggende ca. 10 min. kørsel fra Hornslet.

Området
Skader by ligger i Skader Å-dal, og er en hyggelig landsby med busforbindelse til både Hornslet og Randers og med kort afstand til motorvejstilkørsel. Skolebus til Ådalsskolen i Skørring hvor der også er integreret institution. I Hornslet finder man både indkøbsmuligheder og en biograf.
Området er præget af den flotte natur lige uden for døren med kig til bl.a. indhegninger med kvæg. Der er også anlagt flere vandreruter især i og omkring Mygind Skov og Clausholm Slot.

Indretning
Boligen har høj kælder med indgang fra gadeniveau. Den rummelige kælder er indrettet med vaskerum, fyrrum (pillefyr fra november 2016) og værksted.
Stueplan indeholder: Entré, dejligt køkken/alrum med trappe til 1. sal, stor opholdsstue - oprindelig 2 stuer - med brændeovn og rigtig flotte trægulve og godt brusebadeværelse med gulvvarme.
1. sal med stue/arbejdsrum, soveværelse med walk-in closet, værelse og flot badeværelse med kar og gulvvarme. På 1. sal er der synlige bjælker, hvilket giver en rigtig hyggelig atmosfære.

Haven, der er niveaudelt, er indrettet med flere solterrasser og gamle træer og støder op til åbne marker. Desuden er der en god overdækket terrasse.