Delfivej 26, 8530 Hjortshøj

Velholdt 1-plans villa i dejlige omgivelser

Velholdt 1-plans villa beliggende i dejlige og rolige omgivelser ca. 20 min. kørsel fra Århus.

Huset
Boligen er løbende moderniseret med bl.a. køkken fra 2012 ifølge sælger og står klar til indflytning. Tilbygning opført i 1999.
Her er en skøn have med frugttræer, og grunden grænser op til grønt område.

Indretning
Indeholder: Bryggers med vaskefaciliteter, entré og godt køkken/alrum med spiseplads. Gæstetoilet og rummelig stue i åben forbindelse med dejlig lys opholdsstue (tilbygningen) med loft til kip og med udgang til terrasse. Desuden soveværelse, 2 værelser og badeværelse med kar.

Området
5 min. gang til skole/børnehave/vuggestue og bybus lige for enden af vejen. Handlemuligheder i nabobyen Mejlby, der næsten er sammenvokset med Hårup, og stisystem der forbinder de 2 byer. Gode tilkørselsforhold til motorvej.

Et rigtig godt bud på huset til børnefamilien!